Tilgang
og teori
Tilgang
Sådan arbejder jeg
Terapirummet som træningsbane for forandring
Som psykoterapeut arbejder jeg ud fra en oplevelsesorienteret tilgang, hvilket vil sige, at vi arbejder med det, du oplever begrænser dig nu og her. Terapirummet er en træningsbane for forandringer i tanke- og følelsesmæssige mønstre. At identificere begrænsende mønstre vil ofte være første skridt, og i nogle tilfælde vil vi sammen udforske, hvordan og hvorfor disse mønstre er opstået. I andre tilfælde vil vi fokusere på at træne krop og hjerne til at frigøre sig fra det, der begrænser.
Et fordomsfrit og åbent rum
Det er min opgave at sikre et åbent og fordomsfrit rum, hvor der er plads til mødet med hele dig, og hvor jeg kan støtte dig i det dybe arbejde. Jeg er oprigtigt nysgerrig på hvem du er, med alt hvad du indeholder. I vores fælles rum er intet for stort eller småt, grimt eller pinligt. Vi vil sammen udforske det, der står i vejen for dig, undersøge alternative perspektiver og afprøve nye måder, at være til stede i livet på.
Fokus på det hele menneske – med krop, tanker og følelser
Krop, tanker og følelser påvirker uundgåeligt hinanden, og udfordringer eller smerte i et område vil påvirke vores trivsel og frihed på de andre områder. F.eks. vil kropslig smerte ofte påvirke vores følelser og tanker, ligesom følelser og tanker kan påvirke vores forhold til kroppen og skabe fysiske symptomer. Udfordringer på et område kan ofte heles igennem et andet, og derfor arbejder jeg helhedsorienteret med fokus på at afdække og aktivere ressourcerne hos dig. Jeg vil, når det giver mening, inddrage kropslige øvelser og viden om hjernen, og vi vil arbejde med følelsesmæssigt udtryk og transformation. På den måde vil vi hjælpe krop og sind til at kunne rumme alle livets følelser, så de gamle beskyttelsesstrategier bliver unødvendige. Når der er plads til vores følelser bliver vi bedre til at tage vare på vores egne behov og vil opleve øget overskud til at være meningsfuldt til stede i nuet, med os selv og i vores relationer.
Fagligt og teoretisk fundament
Det er muligt at ændre din hjerne
Mit faglige fundament har særligt baggrund i neuroaffektiv udviklingsteori og Emotions Fokuseret Terapi (EFT), herunder også tilknytningsteori.
Neurovidenskab – hjernens plasticitet
Jeg er meget optaget af den udvikling, vi ser inden for forskning i hjernen og nervesystemet (neurovidenskab), og den nye viden, vi har tilgængelig om hjernens funktioner, udvikling og plasticitet. At hjernen er plastisk vil sige, at hjernen er foranderlig og formes i samspil med vores omgivelser, oplevelser og erfaringer, ikke mindst i vores barndom og ungdom. Det er dog ikke kun i barndom og ungdom vores hjerne er plastisk, den kan ændres livet igennem, og netop den viden er grundlaget for min tilgang til og tro på værdien af terapi. Ligesom det kræver vedholdende træning at opbygge muskler i kroppen, kræver det dog også træning, at ændre hjernens neurale forbindelser, da neurale netværk er resultatet af gentagende erfaringer. I terapien arbejder vi derfor med at skabe nye erfaringer og træne hjernen og nervesystemet.
Neuroaffektiv udviklingspsykologi
Den neuroaffektive teori trækker på neurovidenskaben og er udviklet af Cand.psyk. PHD Susan Hart. Jeg er stærkt inspireret af Harts udviklingsteori om “de neuroaffektive kompasser” og den tredelte hjerne samt af psykiater og professor Daniels Siegels forskning i sammenhængen mellem hjerne, krop og sind. Vores hjerne styrer, ofte uden for vores bevidsthed, vores kropslige og automatiske reaktioner (f.eks. vores vejrtrækning, hjerte og vores “frys, flygt, kæmp”-reaktioner), samt vores følelsesmæssige sansninger og tanker. Om vi reagerer med frygt, ubehag, ro eller begejstring i forskellige situationer, afhænger i høj grad af, hvad vores hjerne har erfaret tidligere i livet. Hvis vi er blevet trøstet, mødt og hjulpet til at regulere stærke følelser og oplevelser som barn, vil vi have nemmere adgang til at gøre det samme som voksne. Da hjernen er et socialt organ, som udvikler sig i samspil med andre, kan ændringer skabes i en tryg relation og et menneskeligt samspil. Det menneskelige sind er, udover at være socialt, også kropsligt forankret. Ved bevidst kropsligt og følelsesmæssigt nærvær og træning kan vi påvirke neurale netværk for et bedre psykisk velbefindende (Daniel Siegel, Mindsight, 2016).
Emotions Fokuseret Terapi (EFT)
Emotions Fokuseret Terapi og er en evidensbaseret terapiform, som bygger på flere teoretiske fundamenter, bl.a. emotionsteori, neurovidenskab og tilknytningsteori.
Smerten ved ikke at turde mærke det, der er
Som beskrevet ovenfor har vores hjerner dannet forskellige erfaringer og neurale mønstre, som kommer til udtryk i både kropslige, følelsesmæssige og tankemæssige reaktioner. Mange af os har lært at visse følelser eller tanker er så ubehagelige, forbudte eller farlige, at vores hjerne har udviklet strategier til at undgå dem. En af ulemperne ved at undgå vores følelser er, at de ikke forsvinder, men i stedet kommer til udtryk på andre måder i vores system. Det kan være vi oplever en følelse af tomhed, nervøsitet eller angst, eller måske får vi fysiske symptomer i form af smerter, spændinger, træthed eller kropslig uro. En anden ulempe er, at vi får sværere ved at tage vare på vores egne behov, for bag enhver følelse ligger et naturligt menneskeligt behov. Ifølge den emotionsfokuserede tilgang er det derfor afgørende for vores trivsel, at vi evner både at sanse, udtrykke og regulerere vores følelser, så vi kan tage vare på vores egne behov, sætte sunde grænser, opnå autentisk kontakt i sunde relationer.
Fra følelsesmæssigt fængsel til frihed
Når vi som mennesker oplever manglende trivsel, skyldes det ifølge emotionsteorien, at der er visse følelser (emotioner), vi forsøger at undgå. Det kan f.eks. være vi har lært, at vrede er farligt eller skamfuldt, at det at være ked af det er svagt eller pinligt, eller at vi ikke vil være elsket, hvis vi udtrykker vores længsler og behov. Det er sjældent vores naturlige følelser, der skaber smerte, men i stedet alt det vi gør for at undgå at mærke og lytte til dem. Måske forsøger vi at dulme de ubehagelige følelser med mad, alkohol, sport, arbejde eller anden form for lindring. Eller måske undgår vi socialt samvær, fordi vi nemt kommer til at føle os udenfor, anderledes, sårede eller har tendens til at ende i konflikter. Det kan også være vi, for at undgå visse følelser, har lært nogle begrænsende leveregler, som er blevet så fastlåste i vores tankemønster, at vi har svært ved at se alternative perspektiver og løsninger.
I terapien træner vi evnen til at blive mere opmærksom på vores følelser og turde tage hånd om dem. I nogle tilfælde vil vi sammen besøge de smertefulde følelser, for derigennem at kunne skabe transformation og nye erfaringer i vores system. Det kan være svært og skræmmende at gøre alene, og derfor er relationen i terapirummet et meget vigtigt element i processen.